Nedenstående 7 artikler er tidligere indlæg i aviser og kirkeblade.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

HØSTEN – UNDER ELLER CHOK?

Man kan blive forbavset eller ckokeret over noget, og så kan man blive forundret og undre sig over noget. – Jamen, er det ikke nogenlunde det samme, kunne man spørge. – Nej, det er det langt fra. Der er en gevaldig modsætning i kvalitet mellem de to ting.

Hvorfor åbner vi en avis, eller hører radioavis eller ser TV-avis. – Ja, det gør vi fordi vi vil se og høre om der er sket noget forbavsende. – Og der må være stor efterspørgsel på det forbavsende i tiden, for der er jo både udenlandske og danske kanaler der kører i døgndrift for at være først med det forbavsende, og måske endda chokerende. – Som den gamle religionsfilosof, Løgstrup sagde, - så er hele vor kultur en forbavselsens kultur.

Men nu er det sådan med strømmen af nyheder og forbavselser som vi udsættes for, - at har det ikke lige noget med os og vores familie at gøre, eller f.eks. angrebet på World Trade center 11. september 2001, - ja, så går det hurtigt i glemmebogen.

Hvad er modsætningen til forbavselse og det ckokerende? – Ja, det er undren, - det at kunne forundres. – Og undren har sjældent noget med nyheder og forbavselser at gøre. – Men alligevel vil jeg sige, at forundring er en langt rigere følelse, og langt mere vedvarende end forbavselsen.

F.eks. kan man forundres over naturen. – Det har Jeppe Aakjær gjort meget poetisk og rammende i et lille digt, hvor han lader havren sige:

” Mens i dug jeg groede fod for fod,

groede sangen sammen med min rod:

den som ydmyg lægger øret til,

hører lærkens triller i mit spil.

Det kan kolde hjerner ej forstå:

jeg er lærkesangen på et strå,

livets rytme døbt i sommerdræ,

mer end gumlekost for øg og fæ”.

Sådan et digt ville aldrig blive læst op i en TV-avis.

For der er jo intet nyt og chokerende i det. – Det er sket hvert år i årtusinder. – Men giver vi os tid til at se det, og tid til at tænke over naturens undere, - ja, så kan man ikke lade være med at undre sig. – Og har man først fået denne undren ind under huden, ja, så varer den formentlig hele livet. – Der er en anderledes stille og rolig rigdom i den, end der er i forbavselsens og nyhedsnarkomaniens evige jagen efter det anderledes og overraskende.

Det der sker i forundringen er egentlig en glæde over noget vi ikke forstår. – Og det viser også det guddommelige der ligger i forundringen, for ellers er vi jo som menneskehed vilde efter at forstå alting, at kunne forklare alting. – Men selv om vi ikke forstår, så ligger i forundringen også en taknemlighed. – Vi er da taknemlige over naturens, blomsternes, kornmarkens vise indretning. – Det er bl.a. også derfor vi holder høstgudstjeneste.

I kirken og gudstjenesten er der intet at blive forbavset og småchokeret over. – Ingen nyheder. – Netop fordi der ikke er det, kalder mange gudstjenesten for kedelig. – Til gengæld er der meget at undres over, at tænke over, at sige tak for, når vi i den lille times tid vi er i kirken hører tekster, salmer og bønner om jorden og livet, der er langt større og rigere end vi nogen sinde vil kunne komme til at skabe. – På den måde forkyndes Guds evige ord, søndag efter søndag. – Og det evige er jo netop nyhedens og det ckokerendes modsætning.

Torben Bech Hansen.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

HVORDAN ER SOGNENE I DANMARK BLEVET TIL?

Vi bor alle i et sogn, og sognet har været den grundlæggende administrative enhed i ca. 900 år, nemlig fra middelalderen frem til storkommunerne i 1970. – Der er forskellige teorier om dannelsen af sognene. ( Sogn betyder i øvrigt dem der ”sogner”, søger til den samme kirke). – Nogle har ment at sognene stort set følger et før-kristent hedensk sogne-net, som var der inden landet blev kristent og man begyndte at bygge kirker. – Men den fremtrædende holdning i dag er, at sognene er opstået i og med kirkebyggeriet gik i gang i 1000-tallet. – Mange steder har der været en trækirke inden den nuværende stenkirke er bygget, og de første kirker har formentlig ofte være bygget i tilslutning til en stor gård, eller en samling af gårde. - Det kan godt være at der til at begynde med har været så få kirker, at herredet kun har haft én kirke, og dermed været et slags ”sogn”. – Efter at der blev bygget flere kirker, er herredet så blev opdelt i flere og flere sogne. – Sognenes funktion mener man også hænger sammen med opkrævning af tiende, der blev indført o. 1100. Altså at sognene ud over det kirkelige har haft en klar administrativ rolle, bl.a. i forbindelse med skat og tiende. – Sognene er selvfølgelig ikke lige store, men f.eks. kilometerafstand til nærmeste kirke har været medbestemmende for hvor sognegrænsen er blevet trukket, ligesom sognets hartkornsstørrelse også har spillet ind. – Og selvfølgelig naturlige grænser, som åer, søer, moser og skove har haft en væsentlig betydning.

Inspiration til denne artikel er i høj grad hentet fra Claus Blaabergs bog: Sognedannelsen i dansk middelalder (1992), hvor han netop især undersøger sognedannelsen i Thy.

Men er dette net af sogne blevet skabt inden man begynder at bygge kirkerne? Altså planlagt på forhånd af f.eks. kongemagt eller bispemagt. – Det er der enkelte der mener, men grundholdningen er, at sognedannelsen er en langvarig proces med reguleringer ud fra almindelig sund fornuft, sket fra o. 1000-tallet til det stort set var færdigdannet ca. 1250., i takt med, at man fik bygget flere og flere kirker. – Når der kom en ny kirke til blev et eller flere sognes areal formindsket, og det afgivne areal indgår så i et nyt sogn, hvor der nu er bygget en kirke.

Fra 1300-1500 er sogneantallet for nedadgående, da der er en europæisk lavkonjunktur, især forårsaget af pest og klimaændringer ( det er jo også i den periode at sandflugten tager sin begyndelse i Thy). – Ødegårdsproblematikken kendes også fra denne periode.

Størrelsen på kirkeskibet, altså dér hvor man sidder i kirken, har uden tvivl været afhængig af befolkningstallet og sognets hartkornstal. Så hvis man i dag undrer sig over, at der er en stor kirke i et lille sogn betyder det som regel, at sognet og befolkningstallet er mindsket i betydeligt omfang. Hvad grunden så er til det kan man ofte kun gisne om.

Ovennævnte bog undersøger også hvilke sogne i Thy, som formentlig er modersogne, og hvilke der formentlig er dattersogne. – Nørhå, og ikke mindst Sønderhå betragtes som modersogne, og Hørsted betragtes som dattersogn, sikkert udskilt fra Sønderhå sogn i 1400-tallet.

Torben Bech Hansen.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

DEMOKRATI OG KRISTENDOM.

I almindelig daglig tale og holdning er der selvfølgelig ikke nogen forskel mellem demokrati og kristendom. – Men i såkaldt moderne holdning og tanke støder de to begreber ofte sammen, fordi tilværelsen langt fra altid virker demokratisk og fornuftig. – Der sker jævnligt for det enkelte menneske noget som man synes er dybt uretfærdigt. Og når det sker, er det svært for os alle.

Derfor er det vigtigt at holde fast i at demokrati m.m. har med vort samfund at gøre, mens kristendom har med vort liv at gøre. Der er sket det efter 11. september 2001, hvor meget bevidste muslimer udøvede terror mod USA, at al religion er blevet lagt for had. – Man vil have religion ud af det offentlige rum, hvad der kommer frem i mange politiske taler, og i det hele taget er der kommet en mistro til al religion i hele den vestlige verden.

Men at tro at demokrati, ytringsfrihed m.m. der, med rette, bliver rost i høje toner er tilstrækkelig til at give livet mening er en misforståelse. – Hvordan skulle nogle fornuftige praktiske størrelser som f.eks. demokrati kunne give svar på de såkaldt store spørgsmål, som f.eks. lidelse, død eller sorg, eller for den sags skyld, at der også findes glæde og lykke vi ikke selv kan skabe.

Derfor kan man sige at demokrati m.m. ikke kan give svar på alt det væsentlige. Det er en alt for tyndbenet størrelse til at give den mening til livet, som så godt som alle engang imellem spørger efter, hvorimod religion har den fylde og kraft der er langt vigtigere i et menneskeliv.

De gange man har forsøgt at køre religion ud på et sidespor, som f.eks. nazismen under Hitler eller kommunismen i det tidligere Østeuropa, da er det endt i grå, triste og udmarvede samfund. – Lad ikke Vesteuropa lave den samme fejl, og slet ikke i demokratiets og ytringsfrihedens hellige navn. Det kan de ikke bære!

Torben Bech Hansen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

DEN MODERNE PRÆDIKENS VEJE.

En udlægning af evangelieteksten kræver noget andet og mere end selve teksten. Prædikenen må have nogle veje at gå ud ad.

Som K.E.Løgstrup sagde:" Tro uden forståelse er tvang". - Men hvilke forståelseshorisonter kan vi bruge her i år 2010? Hvad kan åbne op for teksten? - Det er det jeg vil prøve at give nogle bud på.

Prædikenerne op gennem historien har vel ofte været moralprægede, med " du skal og du må ikke" og i den dur. Denne form for prædiken er til en vis grad faldet til jorden i og med at folk er blevet uddannede, og i og med autoriteternes nedbrydelse. - Nu har vi de sidste år oplevet etikkens og moralens genkomst i diskussioner i aviser, TV og politik. Man vil have kirkens svar på så det ene problem og så det andet. Men jeg mener ikke prædikenen skal efterkomme det krav, fordi kristendommen for mig at se ikke legitimerer nogen bestemt moral, og samtidig tror jeg ikke, at etik og moral i særlig grad åbner op for kristentroen.

Lige så lidt frugtbart anser jeg henvisninger til arkæologiske og historiske facts for at være. Kristendommen og så facts er to forskellige ting, der ikke har det godt med hinanden. Det skal vi ikke være kede af, selv om vi lever i en tid der er meget præget af videnskaben og især populærvidenskaben. Nej, prædikenen har med det eksistentielle at gøre.

Politiske prædikener var et prædikat man satte på visse prædikener, især i 1970érne. Jeg mener heller ikke det politiske er en særlig farbar vej for prædikenen, lige så lidt som moral og etik. Igen fordi politik og kristendom indholdsmæssigt er to adskilte områder. Politik er i høj grad et aspekt af den menneskelige kultur. At legitimere politiske udtalelser i kristendommen virker for letkøbt for de fleste moderne tænkende mennesker.

Nu har jeg nævnt nogle af prædikenens, efter min mening, blinde veje. - De farbare veje findes i det fænomenologiske i bredeste forstand, altså få øje på hvordan tilværelsens fænomener viser sig og hænger sammen. Disse fænomener viser sig i dagligdagen. Derfor er en af prædikenens veje hele tiden at vise tilbage til det daglige, og sætte det daglige ind i en større sammenhæng og tolke det, som et udslag af universets iboende magt. Jeg tror bedre mennesker kan se det guddommelige i dagens "almindelige undere" end i det store, som "politik og moral".

Et andet område som kan åbne op er sproget. - Ordenes grundlæggende betydning kan overraske og lade os se tingene i et nyt lys. Sætningers betydning kan vise hen til en guddommelighed ingen har tænkt over. Både det specifikt fænomenologiske og det sproglige har Løgstrup været en mester i at bruge til at åbne op for kristendommens sider. Såkaldt suveræne eller spontane livsytringer som tillid, barmhjertighed, talens åbenhed har han brugt til at komme tæt på det guddommelige. I høj grad ytringer der også taler ind i en nutidig tilværelsesforståelse.

I f.eks. mange nyere konfirmandundervisningsbøger er kunsten brugt som en væsentlig indfaldsvinkel til kristentroen. Kunsten kan bruges fordi den sprænger grænser. Kunsten ser ud over moral, politik og facts, men taler eksistensielt til mennesket. Derfor er kunsten en brugbar vej for prædikenen af i dag. Alt hvad der lukker op kan bruges i den retning, og da kunsten viser hen til det der er større end mennesket, er den brugbar for prædikenen. Mange nutidige bøger har behandlet kunsten i lyset af kristendommen. Bøger om f.eks. van Gogh; bøger af Ole Wivel om Havsteen-Mikkelsen, om sandhed i kirke og kunst, o.s.v.

Kristendom er ikke filosofi, men filosofiens grundlæggende begreber er ikke, som man har ment i et par hun drede år, noget der lukker for kristentroen, tværtimod. - Søren Kierkegård er selvfølgelig det væsentlige eksempel på forbindelsen mellem kristendom og filosofisk tanke. Men andre, som f.eks. Paul Tillich, har i sine behandlinger af grundbegreberne været med til at åbne for brugen af filosofien i prædikenen.

Et sidste, men væsentlig spor som er farbar for prædikenen er litteraturen. Ikke som lange genfortællinger af litterære værker, men som en nøgle til at åbne teksten for os der lever i dag. Nu indeholder litteraturen jo alle ovennnævnte genrer, og det er måske derfor den står så stærk som forståelseshorisont i prædikenen i moderne tid. - Det der så kan bruges af litteraturen er den del, der på en eller anden måde graver i dybden. - Bøger der skræller kulturen af, og kommer ind til nogle grundlæggende menneskelige reaktionsmønstre er yderst brugbare til at illustrere en prædiken. Det kan være romaner, essays eller kultur - og kunstbøger. - Prædikenen minder i stil ofte mest om et essay, og litteraturens essays er jo ofte dem der virker mest dybdeborende, og derfor indeholder brugbart stof for en prædiken.

Såkaldte kristelige bøger er for mig at se ikke dem der indeholder mest stof der kan bruges på den vej, som en prædiken udfolder sig ad. Nej, en blufærdig holdning til kristendommen er ofte det der giver den ægthed, hvormed et stof kan bruges til at illustrere en bibeltekst. Det er måske også noget der karakteriserer mennesket af i dag, at når der tromles frem med noget, siger man fra.

Når man læser en bog er man så at sige frit stillet hvordan man modtager det læste, og det er denne frihed i en prædiken der henter sine udfoldelser eller konklusioner i litteraturen, der passer godt til et moderne menneske.

Af skønlitterære forfattere har især Jakob Knudsen og Martin A.Hansen været brugt i utallige år til at belyse og illustrere prædikener, og det kan de bestemt stadigvæk. - Og dertil kommer, at lyrikeres koncentrerede, ofte dybdeborende værker også giver mange muligheder. - Men hvad med nyere prosaforfattere, både dem der skriver romaner og dem der skriver essays? - Der er en del i forskellige genrer. De bibelhistoriefortællende forfattere, til eksempel Cecil Bødker, Ebbe Reich Kløvedal og svenskerne Gøran Tunstrøm og Torgny Lindgren. I sammenhæng med den narrative teologi er de en brugbar mulighed. Så er der dem jeg vil kalde tilværelsesarkæologerne, dem der filosofisk og sprogligt prøver at komme ind til benet af forskellige vigtige begreber, til eksempel Villy Sørensen, Per Højholt og svenskeren Per Olov Enquist. Andre, og det er en gruppe der bliver større og større, der udfolder en mere dogmeløs form for kristendom. Ole Wivel har i alle årene stået som en central figur i den gruppe. Det er dogmeløs kristendom der ikke udspringer af det nyreligiøse marked, men derimod kan føres tilbage til Heretica-tiden. Et godt og nødvendigt forsøg på at formulere kristendommen i almindelige menneskeord. Og så er der også en brugbar lille gruppe, der spørger hvordan det moderne menneske kan få lov at være skyldig i vort behandlersamfund, - hvordan overhovedet blive dømt? - Det vil altid være et spørgsmål, når alt ikke er ligegyldigt. I den gruppe har vi eksempelvis Henrik Stangerup og Lars Gyllensten fra Sverige.

Alle disse grupper af forfattere og deres værker er for mig at se nogle af de veje, som prædikenen kan gå ad, og samtidig bevare kvaliteten både intellektuelt og menneskeligt. Netop når vi lever i en tid som kræver at tro og forståelse hænger mere eller mindre sammen.

Torben Bech Hansen.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

HVEM PRODUCERER?

Vore forfædre i oldtiden brugte tiden på at jage og samle, så familien kunne overleve den dag. – Hvordan er vi egent lig nået frem til dagens Danmark, hvor alle familiemedlemmer ikke behøver at bruge hele deres tid på at skaffe føde til overlevelse?

Jo, på et tidspunkt begyndte man at dyrke jorden, og efterhånden kunne man dyrke så meget, at det ikke var alle i samfundet der behøvede at jage og samle, men kunne hellige sig andre ting, og f.eks. specialisere sig i administration, kunst, krig o.m.a., fordi der var nogen der skaffede føden til dem. – Det er bl.a. i den forbindelse at byerne opstår.

Hvem producerer ( holder os i live) i Danmark i dag? – Det gør håndværkere og ufaglærte, landbrugere og fiskere, og enkelte andre mindre grupper. – Resten, og det er efterhånden den største del af befolkningen, administrerer, flytter rundt på tingene, giver gode råd, afhjælper, tænker over tingene, reklamerer, underholder osv., men dybest set producerer de ( vi) ikke noget videre til livets opretholdelse.

Hvordan kan det være at vi bliver et rigere og rigere samfund, men samtidig bliver der færre og færre til at klare tingene, f.eks. nedskæring af ansatte på plejehjemmene til at passe gamle og syge? – Det gør det, fordi så meget tid bliver ( mis)brugt på at administrere, holde møder osv. – Man kan spørge mange faggrupper om hvor megen tid der blev brugt på møder og administration for bare 20 år siden og så i dag. – Men møder og administration producerer altså ikke ret meget. Det er derfor vi på papiret har et rigt samfund, samtidigt med at vi har masser af store problemer.

Og så må vi nok sige, at verdenshistoriens største fupnummer m.h.t. at foregøgle produktion er computeren (IT). Hvor mange milliarder af timer verden over bliver der ikke årligt brugt foran skærmen ( denne lille artikel er så også skrevet foran skærmen), og computeren er også i et vist omfang en lettelse ( og kan også være underholdning), men dybest set sker der ikke megen produktion foran den. – Altså produktion som frembringelse af goder og værdier som gør samfundet rigere og holder os i live dag efter dag. – Nej, langt de fleste af os skal være glade for at der stadig er mennesker der hovedsageligt producerer, frem for at administrere og holde møder!

Torben Bech Hansen.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

MARIÆ BEBUDELSESDAG

Mariæ Bebudelsesdag er den søndag i kirkeåret, hvor bebudelsen af Jesu fødsel fejres, og det sker jo til Maria, som aldrig har kendt nogen mand, - og det har i tidens løb generet mangen en menneskehjerne, fordi en jomfru-graviditet efter videnskabelig målestok ikke kan ske. – Men skal vi gå efter det, så er der i tidens løb trods alt sket meget, som efter videnskabelig tankegang ikke skulle kunne ske. – Så vi må alle sammen godt have lov at være skeptiske, men på den anden side skal vi passe på ikke at måle alt efter videnskaben, for det kan den slet ikke bære. – Nej, lad Guds evner og storhed, som vi ser den i verden og naturen, få sit, - og lad os så beholde videnskaben på det rent menneskelige plan. – Dér hører den hjemme. – Dér gør den nytte.

Og Maria bliver da også dybt chokeret over den besked hun får, ligesom ethvert menneske selvfølgelig vil blive. – Hun er jo i den samme verden som vi. – Derfor bliver det væsentlige i stykket om bebudelsen også sagt af englen, - altså et sendebud fra den anden verden, fra den guddommelige verden. – Og der er to ting, som er centrale i dette stykke, nemlig ordene fra englen: ” Du har fundet nåde for Gud”, - og – ” intet er umuligt for Gud”.

Det overnaturlige er jo egentlig ikke særlig væsentligt i vort daglige liv, da det jo kun udgør en ekstrem lille del af livet. – Men ellers er englens ord til Maria bestemt også gældende for os. – At finde nåde for Gud, - og - at intet er umuligt for Gud, er også det vi skal leve og dø på.

I øjeblikket har vi finanskrise. – Hvad er det egentligt for noget? – Ja, det er en krise der rammer det som mennesket står for og planlægger og styrer. – Finanskrisen rammer vore penge, vore huse, vor produktion, og altså det som vi bruger megen af vor energi på. – Så finanskrisen er altså, at det menneskeskabte er i krise.

Er Gud så også i krise? – Det kunne vi måske godt sige, hvis vi kigger på den kirkelige interesse i Danmark i 2011. – Men selvfølgelig er Gud ikke i krise. – Der bliver snart forår lige så smukt og dejligt som altid. – Guds nåde strømmer til os lige så uanfægtet som altid. – Gud er absolut ikke i krise. – Det kan godt være tingene ikke går som vi gerne vil, men langt det meste der ikke går som vi gerne vil, er jo noget menneskeskabt. – Og for øvrigt forstår vi heller ikke altid Guds nåde. – Jeg tror ikke Maria lige til at begynde med kunne se det sjove og nåderige i, at englen sagde, at hun var med barn. – Englen kalder det Guds nåde, men i første omgang kunne Maria bestemt ikke se det. – Sådan kan vi også opleve, at det vi i første omgang synes er til besvær, udmærket senere kan være en dyb glæde af nåderige dimensioner.

Jo, Guds nåde er der, hvad enten vi kan eller vil se det. – Guds nåde er ikke i krise. – Samfundet kan være i krise, og det er slemt nok for nogle, men Guds nåde er ikke i krise. Og det skal vi glæde os over.

Torben Bech Hansen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

PINSENS USYNLIGE STYRKE.

Pinsen er som bekendt for mange meget mere luftig end jul og påske. Men styrken i det vi kan synes er luftigt eller svært at forklare er der alligevel gang på gang, og det vil jeg godt give et par eksempler på.

Kan vi se hvad et menneske indeholder hvad angår kvalitet, mod, troværdighed osv.? - Nej, normalt er det usynligt. - Alle lever på nogenlunde samme måde. Som Martin Luther skriver: Det kristne består ikke i det ydre, - men kun i det indre. - Et kristent menneske går, spiser, drikker, klæder sig som alle andre. - Han gør det samme som andre, - men baggrunden for det han gør er troen.

Jeg vil godt give et andet billede på det her, ud fra en historie jeg engang har hørt. - Der var en ung mand der lavede en stol til sin kæreste, - en stol med et smukt udskåret hjerte i. - Da pigen fik den blev hun selvfølgelig glad for den, - og hun roste ham for hans smukke håndværksarbejde. - Men det var en stor skuffelse for manden, - for, for ham var det vigtige ved stolen, at den udtrykte hans kærlighed til hende, og ikke så meget selve håndværket. - Sådan kan en stol og en stol være to ting, som ser ens ud, - men betydningen og indholdet i den kan være ligeså forskellig som liv og død.

- Sådan er det også med den kristne tro, - usynlig, - men af uendelig stor kvalitativ værdi, - ja, simpelthen forskellen, - ikke kun i evigheden, - men også her og nu.

Det at blive elsket, hvad enten det er af Gud eller et andet menneske, er altid en nådegave. - Kærlighed er altid en gave der skaber liv. - Som en svensk forfatter der hedder Lars Gyllensten skriver i et essay: " Den elskendes kærlighed blæser liv i den elskede, indgyder levende ånd". - Ja, sådan blæste Gud liv i universet ved sin kærlighed, - og sådan blæste han åndeligt liv i mennesket ved det Jesus sagde og gjorde her på jorden. - Og den der ikke tager imod hans kærlighed har sagt nej til noget væsentligt. - Gud er stadig kærlighed, men den der ikke vil tage imod hans kærlighed kan man selvfølgelig ikke tvinge.

Og der er sådan set ikke noget indviklet i det. - Vores berømte filosof Søren Kierkegård skriver ofte om, at mennesker kan lide af dæmoni, - og det er meget almindeligt. - Og at være dæmonisk betyder hos Kierkegård, at man ikke vil eller kan tage imod det gode. - Vil et menneske én noget godt, så er man straks oppe på mærkerne, og tror helt sikkert at der er bagtanker med dette gode. - Vi har måske alle en snert. - Men dette ikke at kunne tage imod noget godt ødelægger jo mere eller mindre et menneskes liv. - Et menneske der ikke kan tage imod det gode og dejlige ødelægger, dømmer jo sit eget liv. - Ligesom når vi ikke vil tage imod Guds godhed og kærlighed, - så har vi allerede dømt os selv, som Jesus siger i evangeliet.

Der er et ordsprog der hedder, at kærlighed gør smuk. - Jeg tror Gud handler ud fra det. - Når Gud viser kærlighed mod mennesket bliver det smukt i hans øjne, - hvis det da tager imod hans kærlighed. - Og kærlighed fra Gud gør i det hele taget mennesket smukkere end det nogensinde kan gøre ved egne anstrengelser. - På den måde virker kærligheden i begge retninger, - og det er der ikke noget mystisk i, - for det gør det vel også blandt mennesker.

Jo, pinsens styrke er ofte usynlig, - men som vi kan se af eksemplerne yderst afgørende.

Torben Bech Hansen.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------